Reference
Domicil Scrouples
Nyt domicil reflekterer Scrouples´ nordiske designtilgang som smykkebrand.
Om byggeriet
Tri-Consult, Cubo Arkitekter og KG Hansen A/S udvikler et nyt domicil på 1.400 m2 til den familieejede smykkevirksomhed Scrouples. Hovedsædet får med sin bynære lokation i det sydlige Aarhus en optimal placering for medarbejdere og gæster.
Med sin kompakte og præcise form markerer huset sig stærkt i det åbne landskab. De to etager fremstår med hver sit signifikante udtryk. Basen – husets stueetage – lægger sig ind i den sydvendte skråning og skaber en stedlig forankring. De rå betonfacader åbner sig op centralt som en inviterende gestus under den fremskudte øvre bygningsdel, mens hjørnerne forbliver lukkede. Ovenpå disse hjørnesten hviler den præcise metalkorpus.
På samme vis er det tilstræbt at skabe funktionelle arbejdspladser i lyse rammer med umiddelbar nærhed til de centrale funktioner. Byggeriet vil udtrykke et levende samspil mellem det bastante og det lette ved at signalere både enkelhed og robusthed i arkitektur, konstruktion og materialevalg. Det nye domicil er et eksempel på en imødekommende og moderne erhvervsbygning, der reflekterer Scrouples’ nordiske designtilgang som smykkebrand.
Tri-Consults opgave
Tri-Consult A/S forestår projektering af bærende konstruktioner, brand, el- og vvs-installationer på opgaven.
Adresse
Hasselager, Aarhus
Bruttoareal
1.500 m2
Byggesum
Ukendt
Energiklasse
2018
Projekteringsår
2020
Opførelsesår
2021
Bygherre
Scrouples A/S
Arkitekt
Cubo Arkitekter
Totalentreprenør
KG Hansen A/S
Står du med et lignende projekt? Vi står altid klar til en uforpligtende snak.
Kontakt
Ole Bak
M. 40328610
ob@tri-consult.dk